Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag

tirsdag den 12. maj 2015

Frøprinsen











En ægte frøprins skal der til, når min søster skal giftes. Til hendes polterabend skal vi have hver en gave med, der fortæller noget om vores relation til hende. Frøprinsen er meget symbolladet og det giver sig selv, at der henvises til, at hun har mødt sin udkårne. Som de fleste andre skulle han også kysses, før han blev til en rigtig prins. 
Udover denne symbolik, er der flere historier gemt i figuren, men de bliver mellem mig og hende.
Frøen er hæklet uden opskrift. Dog har jeg kigget på en masse hæklede frøer på nettet og har udvalgt de bedste (og letteste) løsninger. Frøen ser ret enkel ud hjemme i stuen, men jeg synes selv, at den får en eventyrlig glød, når den befinder sig i den romantiske "bøgeskov i maj".

Indeni frøen er der en raslekugle. Den kan derfor fungere som rangle, hvis det bliver aktuelt. Så får den også en funktion - udover at være et kært minde om en særlig dag.

For at få frøens ben til at blive tæt på kroppen, uden at sy dem fast, bandt jeg et stykke garn om den på vej til skoven. Jeg kunne ikke lade være med at tage billedet nedenunder. Frøprinsen får i denne udgave en noget anden symbolsk betydning.




torsdag den 23. januar 2014

3 små hurtige projekter til 3 søde søstre.






Midt i arbejdet med mit John Kenn Monster fik jeg pludselig lyst til at lave noget hurtigt. Jeg har nu et stykke tid haft projekter, der kræver en del planlægning og overvejelser mht. design. Derfor var dette et hyggeligt og let lille afbræk i en kreativ og spændende proces omkring monsterhækling.
Jeg skal nemlig besøge 3 søde søstre, som nok kunne tænke sig noget hæklet. Jeg har lige nu en del projekter på tegnebrættet, så det måtte ikke blive for omfattende. Alle projekterne står nemlig og tripper for at springe fra tegnebrættet til hæklenålen.
Derfor besluttede jeg mig for at lave en nøglering til hver af dem.
Disse tre nøgleringe er hæklet i fri hånd - freestylet om man vil  - men er stærkt inspireret af diverse fluesvampe, frøer og fugle, jeg har fundet på google. Jeg har bare søgt på de tre ord og har så kigget billeder og billeder og billeder.
Ingen af dem blev helt som jeg havde troet, men det var sjovt at opleve, at man kan færdiggøre et projekt på en aften.
Jeg er spændt på om de tre søstre bliver glade eller om nøgleringe er yt. Jeg har ingen fornemmelse for det, men har virkelig hygget mig med at lave dem.
Kaj har også vist stor interesse for dem, så måske han skal have én, næste gang jeg har brug for at hurtigt projekt.