Julehjerter til juletræet

Det er første år, vi selv skal fejre jul. Derfor producerer vi juletræspynt til den store guldmedalje. Jeg hækler og klipper. Min mand laver julepynt i træ. Mine veninder har bidraget med en masse flotte flettede stjerner. Måske kommer der også lidt pynt fra Kaj. De laver i hvert fald "hemmeligheder" i vuggestuen for tiden.

Dette julehjerte er sødt og tager ikke lang tid at lave. Man skal dog kunne lide at bruge forskellige masketyper, for her bruges både halvstangmasker, stangmasker og dobbeltstangmasker. Selv kan jeg godt lide at lære nye ting og jeg bruger som regel én af de bedste lærermestre, når jeg kommer i tvivl - youtube.com. Der er så mange gode og letforståelige "tutorials" der. Prøv det, prøv det.

Opskriften er slet ikke min, så denne fine opskrift finder I her hos Drops Design.
Det er et hyggeligt og hurtigt projekt. Hjertet kan bruges på juletræet, i vinduet eller som pynt på gaver. Jeg har brugt dobbeltgarn til mine, så de bliver lidt større. Jeg tror dog, at hjertet vil være fint i mange størrelser.
God fornøjelse.

Nisser kan også være linselus.

På en gåtur i haven mødte jeg denne lille nissepige. Hun var først lidt sky, og jeg måtte tage billeder af hende med største forsigtighed. Hun tøede dog hurtigt op, da jeg tilbød hende nogle hjemmebagte pebernødder. Det fik hende i strålende december-humør og hun gik med til at stå model til et par julebilleder. Hun skulle dog hente sin fine julekjole først. 
Det viste sig, at den søde lille nissepige havde samme evner for at posere, som den kære påskehare. Hun morede sig kosteligt og sagde slutteligt ja til at bidrage til den gode julestemning helt indtil jul. Hun krævede bare lidt risengrød og en masse pebernødder.

Julestemningen har bredt sig her i vores dejlige hus. I år skal vi holde juleaften for første gang og vi er i fuld gang med at producere julepynt til juletræet.

Denne nisse er også en del af at starte nye juletraditioner. Det er mit håb, at det bliver sådan en nisse, man bliver glad for at finde frem år efter år og at den bliver en fast del af børnenes barndomserindringer om julen. Nu er den lavet og i en sådan størrelse, så den kræver en stol at sidde i og at blive taget på skødet af den, der nu måtte finde stolen indbydende. Så må vi se, om den bliver, hvad jeg håber på.

Nissen er mit eget design. Jeg har undersøgt forskellige nisse-looks på nettet og så selv fundet en balance, jeg kunne lide og finde ud af at lave. Jeg er er startet med benene og har så arbejdet mig opefter. Huen var en del svære at lave, end jeg havde troet. Jeg vil anbefale, at I finder en opskrift på en nissehue, hvis I kaster jer ud i at hækle sådan en nisse. Ellers er det hele ligetil for den garvede nørklerske. 

Jeg har hæklet nissen i dobbelt garn, hvilket har gjort arbejdet nemmere og størrelsen overkommelig at lave. Kjolen er dog hæklet med tyndt bomuldsgarn. Det giver en fin kontrast, men det tog også lang tid at lave den. En anden gang kunne jeg være forfalden til også at hækle nissens tøj i dobbeltgarn.

December føles dejlig og kreativ. Nu skal jeg bare vælge, hvad det næste projekt bliver.

Skal det være endnu et "billede" til mit babytæppe? Den lille er snart på trapperne.

Skal det være Lutter Idyls Decemberhue, som jeg har købt dejlig blødt og varmt garn til?

Skal det være fine røde hæklede hjerter til juletræet?

Eller skal det være endnu en barselsgave, som jeg har på tegnebrættet og som lige nu lokker som det mest spændende projekt? Dog kommer den lille først til maj, hvorimod julen som sagt kommer før, end vi ved.

Det vil tiden vise. Det er i hvert fald skønt med en kreativ december og en ledig stund, før hverdagen igen fyldes af en lille ny og alt hvad der følger med.

Glædelig december.

Postmand Pers bil - brevet er på vej.

Jubiii! Et gammelt projekt er endelig færdigt. Det startede som en fødselsdagsgave til en sød lille tre-årig, der elskede Postmand Per. Projektet tog noget længere tid end jeg havde troet og det endte med, at den lille gut fik et trommesæt i stedet. Ja, støjfrekvensen er jo lidt højere, men faderen tog det heldigvis pænt.

Nu er der gået et år og Kaj har pludselig fået øjnene op for Postmand Per. Så huskede jeg den røde bil, hvor der bare skulle broderes ansigter i vinduerne. Projektet blev pludselig sjovt igen og Kaj blev rigtig glad for sin gave. Nu er er jeg faktisk glad for, at bilen først er færdig nu, så den kan vække glæde i mit eget lille hjem.
Bilen i sig selv er ikke mit fineste værk. Den røde del er freestylet, dog inspireret af Maja Hansens traktor fra "Hæklet legetøj". Hjulene er kopieret direkte fra samme bog, hvor der er masser af hækleopskrifter på køretøjer.

Et lille fif er, at man skal sætte markører rundt om bilstykkerne, når de hækles sammen. Det kan nemlig nemt blive skævt, hvilket kan ses på min bil. Det ser noget bulet og groft ud. Det ville nok have klædt den at blive syet sirligt sammen i stedet for en grov hæklekant.
Desuden skulle jeg have monteret hjulene til sidst. De var i vejen, da Postmand Per og katten Emil skulle broderes på. Trådene satte sig hele tiden fast i hjulene.

Nu er Postmand Per så klar som altid, omend han sidder i den "forkerte side" af bilen, og brevet er atter på vej!

En lille regnbuefarvet kanin

Da jeg nu havde lavet en kaninbamse, huskede jeg, at Liva har ønsket sig en lille babykanin til sine to andre kaniner. Kaninen med lyserød kjole og kaninen med regnbuefarvet kjole.
Denne lille kanin lavede jeg ret hurtigt, da den er lille og enkel. Kaninen fik afslutningsvis et "L" på trøjen, så den blev en mere personlig gave.
Der er noget tilfredsstillende i at kunne producere en ide hurtigt. Dog er jeg slet ikke vild med det grove udseende den får, da maskerne synes større på små ting. Jeg vil nok altid være tilhænger af, at lave lidt større og mere detaljerede ting, hvor udtrykket er finere.
Liva blev glad, så missionen lykkedes. Selvom jeg havde det som om, jeg havde lavet en nøglering og ikke en bamse.
Det er bare sjovere at "lege" end at lave en simpel bestillingssag.

Kanin i nattøj

Det var først, da jeg syede halen på, at jeg kom i tanke om, at dette havde været et glimrende lav-en-opskrift-projekt. Kaninen er freestylet ud fra en ide, jeg fik. Jeg ville gerne lave en sød, blød og  babynuttet barselsgave. Jeg har længe haft lyst til at lave en bamse i nattøj, så det blev denne kanins lod.

For at gøre den ekstra barsels-baby-venlig er der en rasleboks indeni. Det er altså både en bamse og en rangle. Kaninen er nemlig stoppet med fyld sådan, at man ikke mærker boksen, når den skal have et knus.

Når den lille dreng er født, mor har fået sovet ud (og grædt ud) og når det bliver min tur til at komme på besøg, så syr jeg et lille bogstav på kaninens mave. Jeg ved endnu ikke, hvad drengen skal hedde og med mindre han får et navn med et af de riiiiigtig svære bogstaver, så skal det stå på maven af kaninen.

Personlig gave med navn, rangle og bamse kombi = barselsgave-succes.

Du kan læse mere om kaninen og de overvejelser, jeg har arbejdet ud fra under mine egne designs.

Dragen - en lille prinsesses bedste ven.

Dragen her er det projekt, der sådan rigtigt har sat skub i hækleriet igen. Vi er flyttet på landet og her er bare så meget andet at lave. Nu bliver aftenerne mørkere og en ny dejlig lænestol er flyttet ind i hyggehjørnet. Altså er forholdene for en god hækle-aften i orden.

Jeg fandt denne drage hos 2000 Free Amigurumi Patterns, som jeg følger på Bloglovin. Den er så sød og charmerende, at jeg faldt pladask for den. Den passer også lige til Liva, som snart fylder 4 år. Den minder om alle de små drager, som er i alle prinsesse- og My Little Pony tegnefilm for tiden. Derfor sprang den på hæklenålen og jeg er nu i gang igen og idéerne vrimler frem. Det er skønt.

Opskriften er medium sværhedsgrad, da man også skal lave popcorn og flere andre spændende hækle-krumspring.

Opskriften finder du her.

På snarligt gensyn.

Babytæppe og platformsspil

Her er det, man kan kalde opvarmningen til mit nye projekt. Projektet er et babytæppe (fordi det ikke er så stort) af hjemmedesignede firkanter med figurer i stil med de gamle platformsspil. Opvarmningen er denne giraf på en firkant, der blev ca. 10x10 cm. Jeg kan godt lide det grove og samtidige barnlige udtryk og det minder mig om min barndom og fascinationen over pixelerede computerspil og de "uendelige" muligheder i programmet paint.

Det er tanken, at firkanterne skal variere i størrelse og farvesammensætning.

Hvorfor? 

Jeg har det sjovest med at hækle, når jeg samtidig kan være opfindsom og afprøve noget nyt. Derfor vil jeg nu udfordre mig selv og øve mig på at hækle figurer direkte ind i firkanterne. Jeg har før eksperimenteret med at lave små hæklede billeder, hvor jeg syede hæklede figurer på en baggrund. Det blev til en fin lille billedbog.

Jeg har længe haft lyst til at lave noget lignende, men jeg har også lyst til at prøve noget nyt.  Derfor kaster jeg mig nu ud i dette projekt og håber, at det ikke strander i halvfærdigt i en pose, som det fine isometriske tæppe.

Hvordan?

Her kommer den klassiske ternede A4 blok ind i billedet. Jeg har prøvet at tegne flere dyr på ternet papir, som jeg så skal overføre til hækleriet. Det er faktisk let nok at hækle efter de ternede skitser og kræver bare, at man holder tungen lige i munden, når der tælles masker. Som I kan se, har giraffen ændret sig lidt fra min skitse til det hæklede resultat.

Jeg har også disse tre figurer på tegnebrættet. De er stadig meget simple og skitseagtige. Jeg håber, at jeg bliver rigtig god til at bruge ternene i løbet af processen med tæppet.

Monster på nålen.

Så kom der igen et monster på nålen. Dette monster er inspireret af mit John Kenn monster, men skulle forestille at være mere sødt. Sådan nogle monstre har dog deres eget liv og dette monster er måske ikke nær så uhyggeligt, men har helt sikkert attitude. 

Det er sådan et monster, som man kunne møde i køen i supermarkedet fredag eftermiddag. Det er sådan et monster, der kigger surt på grinende veninder på café. Det er også sådan et monster, som har det ganske glimrende med at være alene og med at være gnavent.

Jeg har købt en hel samling af safety eyes og har aldrig fået brugt de store brune. Derfor besluttede jeg mig for at gøre dette projekt til et "big eye projekt".  Store brune øjne burde være en sikker garanti for et nuttet monster. Jeg ville gøre monstret endnu mere nuttet ved at hækle øjenlåg, men det er netop dem, der gør monstret så arrogant at se på.

Her er et eksempel på et projekt, der har sin egen vilje. Og som til sidst fik sin vilje.

Shoe the Bear - en særlig opgave.

Så var der igen en opgave, der pludselig fangede mig og ledte mig væk fra det fine isometriske tæppe.

Jeg har en god ven, som har et skofirma ved navn "Shoe the Bear". Da han nu er blevet far, fik jeg sådan lyst til at hækle bamsen fra firmaets logo til den lille Nína. Det var ikke en nem opgave, for bamsen på logoet er vind og skæv. Det emmede af udfordring og det var jo netop det, der gjorde opgaven ekstra spændende. Nu skulle der freestyles.

Jeg er ret tilfreds med bamsen, selvom den ikke er indbegrebet af en sød og nuttet bamse til baby. Den er i stedet lille Nínas første oplevelse med fars arbejde og et liv med fede sko.

Af en eller anden årsag kender jeg flere, der har deres eget firma. Jeg vil helt sikkert bruge idéen igen og hækle flere logodyr. Det er en fin personlig og unik gave.

Her er den oprindelige Shoe the Bear bjørn og et link til siden, hvor jeg har fundet den. Så kan I selv bedømme, om det er lykkes mig at efterligne den.

Her finder du bjørnen.

Til sidst kunne jeg ikke lade være med at lege lidt, så her er min egen fortolkning af den hvide bjørn i en brun bjørns skov.

Prinsessekager til små prinsesser.

Nogle gange har små prinsesser brug for at kunne byde deres gæster på noget fint og lyserødt. Filippa havde forelsket sig i nogle fine hæklede cupcakes og vidste med det samme, at hun ikke kunne leve uden. Der var simpelthen noget fantastisk lokkende over de fine garn/flødebesatte kager. Heldigvis har hun sådan en mor, som vil gøre alt for sin datter. Moderen lovede hende derfor at hækle nogle til hende.

At hun endnu ikke havde hæklet så meget som en maske, var intet problem. Det skulle hun nok få lært.

Det viste sig dog at være svære end som så at lære at hækle helt selv. Derfor bad hun mig om at hjælpe med at fremstille prinsessekager. Jeg synes, at Filippas mor er en skøn mor og jeg ville selvfølgelig gerne hjælpe hende med fortsat at være "verdens bedste mor". Derfor hæklede jeg disse fire prinsessekager. 

Den grønne er hæklet efter Annika Messings opskrift i bogen "Hæklerummet". De tre andre er improviserede. Kronen på toppen af den ene kage er ligeledes fra "Hæklerummet".

Det er faktisk ret sjovt at hækle kager. Jeg fik rigtig brugt noget af det garn, som glimter eller bare er lidt for meget til almindelige nørklerier.

Fillippas mor har forresten lovet at lære at hækle, når bare hun får lidt begynderhjælp.

Rigtig god påske til jer alle.