søndag den 9. februar 2014

Klovnerangle - min første opskrift!









Så fik jeg endelig lavet min egen opskrift. Al begyndelse er svær, så jeg har valgt en let og enkelt figur. Det er en nem og hurtig rangle, som gør sig glimrende som barselsgave eller i nysgerrige hænder hos småbørn.
Det er en klovn og ideen er, at man kan skifte farver på knapper, striber, tøj, hat osv. Der er mange mulige farvekombinationer. Man kan holde farverne i de populære drenge og pigefarver, som bl.a. designet "Sebra" benytter sig af. Man kan også bruge klare farver og glittertråd. Mulighederne er mange.

Det er meget vigtigt, at bjælden i ranglen har en god og tydelig lyd. Jeg kan anbefale denne bjælde/raslekugle fra egnedesign.dk. Den har en rigtig god lyd, der ikke så let dæmpes af bamsefyldet.

Jeg har selv testhæklet figuren, så kom endelig med kommentarer til opskriften.
De to klovne på billedet er ikke helt ens, da jeg har foretaget nogle ændringer i processen. Send mig gerne billeder, hvis du skulle kaste dig over klovneranglen.

Her sender jeg så min første opskrift ud i verden:



Klovnerangle - opskrift

Ranglen er ca. 17 cm høj.
Her tages udgangspunkt i den røde klovn.
Fyld ranglen undervejs, så du ikke ender med at være for hård ved maskerne.

(Rød)
1.  omg: Start med 6 fm i en MR. (6)
2.  omg: 2 fm i hver fm (12)
3.  omg: *2 fm i næste fm, 1 fm i næste fm* gentag 6 gange (18)
4.  omg: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 2 fm* gentag 6 gange (24)
5.  omg: 1 fm i bagerste led af hver fm* (24)
6.  - 8. omg: 1 fm i hver fm (24)

(Guld)
9.  - 10. omg:  1 fm i hver fm (24)

(Rød)
11.  - 21. omg: 1 fm i hver fm (24)

(Guld)
22.-23. omg: 1 fm i hver fm (24)

(Rød)
24.  - 34. omg: 1 fm i hver fm (24)
35.  omg: *fm tage ind, 1 fm i de næste 2 fm* gentag 6 gange (18)
36.  - 37. omg: 1 fm i hver fm (18)
38.  omg: * fm tage ind, 1 fm i næste fm* gentag 6 gange (12)

(Beige)
39.  omg: 1 fm i hver fm (12)
40.  omg: 2 fm i hver fm (24)
41.  omg: 1 fm i hver fm (24)
42.  omg: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 3 fm* gentag 6 gange (30)
43.  omg: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 4 fm* gentag 6 gange (36)
44.  - 47. omg: 1 fm i hver fm (36)

Husk at placere bjælden, før der tages ind.

(Guld)
48.  omg: 1 fm i hver fm (36)
49.  omg: *fm tage ind, 1 fm i de næste 4 fm* gentag 6 gange (30)

(Rød)
50.- 51. omg: 1 fm i hver fm (30)
52.  omg: *fm tage ind, 1 fm i de næste 3 fm* gentag 6 gange (24)
53.  - 54. omg: 1 fm i hver fm (24)
55.  omg: *fm tage ind, 1 fm i de næste 2 fm* gentag 6 gange (18)
56.  - 57. omg: 1 fm i hver fm (18)
58. omg: *fm tage ind, 1 fm i næste fm* gentag 6 gange (12)
59.  omg: *fm tage ind* gentag 6 gange (6)
Luk af.

Klovnens krave:
(B)
1.  omg: hækl en omg. fm rundt langs farveskiftet mellem hoved og krop.
2.  omg: 2 fm i hver fm
3.  omg: 1 fm i hver fm
4.  omg: 2 fm i hver fm
5.  omg: 1 fm i hver fm. Luk af og hæft enderne.

Klovnens næste er lavet ved at slå en masse knuder på garnet. Herefter har jeg broderet hen over mange gange.

Øjnene er broderet på. Disse kunne dog med fordele være safety eyes. Det giver et fint udtryk.

Knapperne er broderet på. Her kan man også bruge safety eyes i flere farver.


Tips:

Jeg binder altid knude på garnenderne ved farveskifte. Så slipper jeg for at hæfte på bagsiden.

Du kan med fordel tilpasse farveskiftet, så det sker samme sted/på samme side af klovnen hver gang.

Fyld figuren i løbet af arbejdet. Det gør det lettere at stoppe den fint og uden at hive og slide for meget i maskerne.


Jeg har brugt en bjælde, der har god lyd. Den har jeg fundet på egnedesign.dk.

God fornøjelse!



Opskriften er privat og du må derfor ikke sælge opskriften eller ting du har lavet ud fra den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar