tirsdag den 14. oktober 2014

Kanin i nattøj







Det var først, da jeg syede halen på, at jeg kom i tanke om, at dette havde været et glimrende lav-en-opskrift-projekt. Kaninen er freestylet ud fra en ide, jeg fik. Jeg ville gerne lave en sød, blød og  babynuttet barselsgave. Jeg har længe haft lyst til at lave en bamse i nattøj, så det blev denne kanins lod.
For at gøre den ekstra barsels-baby-venlig er der en rasleboks indeni. Det er altså både en bamse og en rangle. Kaninen er nemlig stoppet med fyld sådan, at man ikke mærker boksen, når den skal have et knus.
Når den lille dreng er født, mor har fået sovet ud (og grædt ud) og når det bliver min tur til at komme på besøg, så syr jeg et lille bogstav på kaninens mave. Jeg ved endnu ikke, hvad drengen skal hedde og med mindre han får et navn med et af de riiiiigtig svære bogstaver, så skal det stå på maven af kaninen.
Personlig gave med navn, rangle og bamse kombi = barselsgave-succes.

Du kan læse mere om kaninen og de overvejelser, jeg har arbejdet ud fra under mine egne designs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar